3.11.13

November for baby # 3 - legetæppe

Wallsticker på væggen over legeområdet - lavet af Pærebarnets moster


For noget til siden gik den elskede kravlegård fra at være Pærebarnets hyggested til at være et fængsel. Når man vil frem (eller faktisk tilbage) i verden, så er det ikke fedt med fire vægge inden for 80 cm.

Resultatet blev at kravlegården blev sendt på tidlig pension - og ind kom i stedet "Williams Crip", som er et hjørne af stuen dedikeret til leg. Der er skumgulv i form af bObles rund grå gulv, der er legesager og der er dagens kreative indslag - legetæppet.

Jeg har meget simpelt lavet et tæppe af et stykke stof med traktorer, påsyet pipingbånd og syet det sammen med et ensfarvet - mintfarvet bagstykke. Indeni er der en del af farmors gamle vattæppe. Det er ikke synderligt tykt - men det taget kulden fra gulvet, og det er hele meningen. I min hast fik jeg ikke quiltet tæppet, men det drømmer jeg meget om at finde tid til. Snart. Jeg har imidlertid et søvnmonster huserende herhjemme, så sover drengen - så sover jeg (eller prøver på det, i hvert fald).








Ingen kommentarer

Send en kommentar