På mandag bliver Pæredrengen 8 måneder, og jeg synes at det er et passende tidspunkt at begynde så småt med rugbrød. Jeg bager selv alt det brød vi spiser her i hjemmet, og har i mange år bagt rugbrød - men det min mand og jeg spiser er fyldt med kerner og er ikke særlig velegnet til en baby. Der er også hvedemel i (hvilket jeg slet ikke forstår hvorfor, nu hvor jeg har opdaget hvor fint det bliver uden) og jeg er ikke interesseret i at Pæredrengen bliver fyldt med al det gluten.
Derfor måtte jeg i gang. Vil du også i gang kan du følge min lille DIY-rugbrøds guide:
Surdej:
Bland 1 dl vand og 1 dl rugmel i en skål. Sæt skålen inden i et skab, uden at være dækket til. (Sætter du skålen på bordet, kommer der hurtigt bananfluer i)
Hver dag i en uge tager du skålen ud af skabet og rører 1 spsk. rugmel og 1 spsk. vand i. Læg mærke til hvordan surdejen nogle dage lugter ganske skrækkeligt og andre dage mildt og rart. Sådan skal det gå :o)
Fordej:
Nu hælder du din surdej i en stor skål og tilsætter:
- 750 gram vand
- 175 gram rugmel
- 275 gram havregryn
- 1 spsk. groft salt
Det rører du godt sammen og tildækker din skål så den er helt lukket tæt, fx med husholdningsfilm.
Selve dejen:
Start med at røre godt rundt, når du har gjort det tager du 1,5 - 2 dl fra til surdej. Det har du opbevaret i et glas i køleskabet (hvor det holder 3 uger), så laver du blot dit næste rugbrød af al denne surdej, tager fra, laver nyt brød, tager fra, laver nyt brød osv. osv. i maksimum 50 år - så laver du ny surdej.
Når du har taget surdejen fra tilsætter du 250 gram vand og 500 gram rugmel. Dejen skal være tung og tyk, men alligevel flydende.
Hæld dejen i en rugbrødsform og lad brødet hæve 3-5 timer. Bag brødet i ovnen med almindelig ovnvarme på 200 grader i 20 minutter, efter de 20 minutter putter du sølvpapir over brødet (ellers får du en meget hård skorpe) og bager videre i 1 time og 20 minutter (altså 1 time og 40 minutter totalt).
Lad brødet stå i formen i et kvarters tid og tag det så ud og lad det stå på hovedet med et viskestykke over sig til dagen efter.
Jeg har skåret brødet på rugbrødsmaskine, så bliver skiverne fint tynde.
Hvis du vil bage brød til dig selv, mand og større børn, så gør dig selv den tjeneste at bage mit mere spændende rugbrød ;o) Det her er godt, men lidt kedeligt.
Jeg må altså prøve surdej en eller anden dag - SNART - det lyder jo super nemt :) Er der ikke også gluten i havregryn? Eller undgår du bare hvedemelet for at få reduceret mængden af gluten? kh Pia
SvarSletDet ER virkelig nemt. Jeg var også tilbageholden overfor det i starten, men når først man har surdejen så kører det bare. Man kan tage ekstra surdej fra og på den måde give surdej til venner og familie - sådan fik jeg sparket min mor, søstre og veninde i gang ;o) Og det smarte er at så har jeg selv en backup når manden min glemmer at tage surdej fra ;o) Surdejen bliver nemlig bedre og bedre over tid (selvom den jeg har lavet nu her fik brødet til at hæve til dobbelt størrelse, ret imponerende i betragtning af at der ikke er hvede i).
SletJa der er også gluten i havregryn og rugmelet også, det er også derfor at jeg har ventet til 8 måneders alderen med at introducere det. Men rugmel og havre er de sorter med mindst gluten i (hvorfor SST anbefaler at man starter med disse sorter til rugbrød, øllebrød og havregrød - de siger så fra 6 måneder, jeg er lidt mere forsigtig i forhold til at undgå at fremprovokere allergi og har valgt 8 måneder). Hvede har det højeste indhold af gluten og indeholder derudover ikke nogle gavnlige stoffer, så der er jo ikke rigtig nogen grund til at spise hvede (altså ud over at hvide boller smager GODT ;o) )
Langt svar, hehe.
Jeg MÅ altså i gang med det surdej :)
SletOki, ku bare ikke helt huske det med gluten, da mine børn var små (dengang for 1½ år siden :))
Enig med de hvide boller.. hehe og god weekend :)
Hvor længe skal fordejen hæve?
SvarSlet