Der sker meget oppe i mit hoved lige for tiden, jeg går og drømmer. Og med fare for at skrive et langt og ufatteligt uinteressant indlæg - vil jeg undskylde på forhånd og lade dig springe dette indlæg over, uden at du behøver føle hverken skyld, eller at du går glip af noget synderlig.
Til dig der læser videre skal du have tak, du må virkelig være interesseret.
I mit 26 årige lange liv har jeg haft små drømme og store drømme, nogle drømme går i opfyldelse, nogle gør ikke, nogle behøver ikke og nogle skal. Min store drøm har altid været at jeg ville have en familie, min helt egen. Altså skulle jeg fremskaffe en mand og få mig nogle børn - manden fandt jeg for snart 2 år siden og gift blev vi jo i november (10.11.12), indtil videre har vi også fået en søn (verdens dejligste søn, forstås!!) - og jeg er helt sikker på at vi også en dag skal have nr. 2 og forhåbentligt også nr. 3.
Og så er det jo at jeg sidder her med sådan en tom fornemmelse. Der er lige pludselig plads til en ny drøm, og så endda på øverste hylde, og så endda sådan en drøm som bare skal gå i opfyldelse. Og det er faktisk helt sært at have det sådan, for jeg begynder jo at forestille mig hvad jeg skal drømme om; solskind hver dag, lottomillionær, ny cykel, en kitchenaid. Men helt ærligt vejeret kan jeg vist ikke bestemme over uanset hvad, at blive lottomillionær er vist en drøm næsten alle har - men er ligeledes en af de drømme som vi lever fint med ikke går i opfyldelse, en ny cykel er ret realistisk og det er en kitchenaid også - så det er ligesom ikke sådanne drømme der skal fylde mig med energi og kampgejst. For det er vel det drømme skal, er det ikke dem der får os frem i livet, dem der gør at vi handler som vi gør, at der er mening med galskaben? Jeg tror jeg prøver at konkludere at jeg har brug for en ny drøm - men det er jo ikke noget man bare sætter sig ned og vælger.
Når jeg mærker efter inden i (for det er vel der drømme sidder?), kan jeg mærke at jeg for første gang nogensinde, drømmer om noget der har at gøre med min fremtidige karriere. Jeg har faktisk altid været sådan en, der vil være lykkeligst hvis jeg intet job behøvede at have - men det behøver jeg, jeg bliver vist nok nød til at tjene nogle penge. Og det er ligesom om at jeg måske, et eller andet sted, er begyndt at tænke, at jeg måske gerne vil have et job - men jeg ved en ting: det skal være et job for mig! altså også selvfølgelig for at tjene penge, men den primære grund skal simpelthen være fordi at det kan give mig mening. Jeg har brug for noget, der er for mig og som giver mig glæde, som er noget jeg brænder for og vil.
Og så er det jo bare om at finde ud af hvad det er. Og det er ikke så nemt. Eller er det? Altså jeg ved jo præcis hvad jeg vil og hvad jeg elsker. Jeg mangler vist bare at gøre det - og det er nok det der ikke er så nemt. Jeg tror at jeg et eller andet sted er bange, bange for at jeg ikke er god til det jeg vil, bange for at det vil blive en fiasko og så vil jeg sidde bagefter og tænke at det jeg troede jeg kunne, det kan jeg ikke. Men jeg er måske kommet til det punkt, hvor jeg bliver nød til at finde ud af det.
Måske jeg bare skal tage mig sammen? Måske jeg tager mig sammen lige nu? Måske... er det her... det første skridt!
Ingen kommentarer
Send en kommentar