24.4.13

Stor hvededag

Stor bededag er en flagdag

Jeg elsker højtider - og selvom stor bededag ikke er en dag jeg på den måde fejrer, er jeg selvfølgelig klar med varme hveder. Selvom jeg endnu ikke har bagt dem, vil jeg lige smide opskriften til inspiration til alle jer andre. (Men altså jeg har bagt dem tilbage i 2011 og de var VIRKELIG gode, mums)


Til 12 hvedeknopper skal du bruge:
  • 50 g smør
  • 1½ dl kogende vand
  • 1½ dl kærnemælk
  • 1 tsk salt
  • 3 spsk sukker
  • 1½ tsk stødt kardemomme
  • 15 g gær
  • ca. 500 g hvedemel
Kom smørret i dejskålen og hæld det kogende vand over. Tilsæt kærnemælk, salt, sukker og kardemomme. Rør det sammen og tilsæt gær. Rør grundigt igen. Tilsæt 2/3 af melet. Rør så længe dejen er blød og ælt derefter. Tilsæt resten af melet lidt efter lidt. Skrab dejen ud på bordet og ælt grundigt og længe til den er blank og elastisk, men kun lige akkurat slipper fingrene. Læg dejen tilbage i skålen, dæk den til og lad den hæve til dobbelt størrelse på et lunt sted (det tager ca. 1-2 timer).
Slå dejen ned og tril den til en pølse. Den pølsen i 12 stykker. Læg bagepapir i en lille bradepande eller et firkantet ildfast fad. Tril stykkerne til boller og læg dem i formen med ca. 1½ cm afstand. Drys en smule mel over dem, dæk dem til og lad dem efterhæve til dobbelt størrelse (ca. 1 times tid).
Tænd ovnen på 200 grader, almindelig ovnvarme. Pensl hvedeknopperne med en blanding af vand og kærnemælk. Sæt dem midt i ovnen og bag dem i ca. 25 min.

Før hvederne serveres skal de flækkes og ristes gyldne i ovnen ved 250 grader. Eller under grillen.



Billederne er fra 2011, jeg har endnu ikke bagt hvederne - men det skal jeg, for de er goooode. Jeg ville bare ikke vente så i andre ikke kunne nå at bage.
Behøver jeg anmelde dem? Jeg har bare at sige MUMS!

Ingen kommentarer

Send en kommentar