Selvom det virkelig var ligesom at spise dessert til morgenmad, så er det faktisk en rigtig sund morgenmad. Den består af 3 lag med jordbær, skyr (sødet med vanilje) og "mælkebombe" drys.
Mælkebombe drysset er en slags musli, som eftersigende skulle være super god når man ammer. Den indeholder en masse sunde fedtstoffer, som både skulle være sunde for mor og barn og også skulle kunne øge produktionen en smule. Ikke at jeg har brug for mere mælk lige pt, men jeg var interesseret i at smage drysset, til hvis det en dag skulle blive aktuelt. Jeg har hørt den kan hjælpe mor og baby hurtigt igennem appetitspring. Hvis du ikke ammer er den stadig sund for dig, og jeps det smager MUMS!
Du skal bruge lige dele af:
Kokosmel
Mandler
Sesamfrø
Græskarkerner
Smør
Durummel
Jeg lavede en blanding med 50 gram af hver, men du kan gange op eller ned.
Varm en pande op hvor du smelter smør og steger durummelet - imens blender du de øvrige ingredienser. Når du har blendet hælder du det på panden og steger det hele igennem lidt. Det må godt tage lidt farve, men ikke for meget.
Opbevares i en lufttæt dåse, mørkt og kølligt.
Ammer du anbefales 2 spsk'er om dagen.
Ingen kommentarer
Send en kommentar