... men denne gang er babyen ikke af kød og blod, men af drømme og håb.
Jeg går og drømmer om at starte mit eget design af økologiske baby tekstiler, det er faktisk en drøm jeg har haft længe - men det er som om der ikke længere er plads til min drøm inden i, den vil ud. Nu er jeg faktisk kommet så vidt at der er stofprøver på vej fra det store udland. Stofprøver jeg SELV har designet. Ej men altså, det er sååååå fedt!
Nu kan jeg bare slet ikke vente med at se prøverne og mærke stoffet, og beslutte om det er det jeg vil. Det er virkelig vildt altså. Jeg håber så meget at stoffet bare er super lækkert og at jeg bare kan komme i gang med at udleve min drøm.
Imens jeg venter, vil jeg prøve at arbejde videre med mit navn - jeg har længe haft et i tankerne, men det er svært. Det var væsentligt nemmere at finde på navn til min rigtige baby, end det er at finde navn til denne baby - for jeg tror på at navnet har ualmindelig stor betydning.
Og så skal jeg lige have læst lidt mere omkring start af egen virksomhed, skat, moms og alt det der. Det er lidt langhåret, men mon ikke jeg nok skal finde ud af det, eller finde nogle andre der kan?
Ingen kommentarer
Send en kommentar