9 måneders venten og endelig sker det. Ud kommer verdens dejligste baby!
Det ligger instinktivt i os alle sammen, vi vil passe og pleje vores børn og vi vil gøre det så godt som overhovedet muligt. Med dette ønske følger for langt de fleste ønsket om amning, vi vil vores barn det bedste, vi vil det naturlige, vi vil amme. Og det ser også så rosenrødt ud, mor og barn forenet.
Og så sker det man ikke havde forventet. Det gør ondt, det er svært, der er ikke nok mælk, der er for meget mælk, man får ondt i ryggen, man bløder, man stresser og babyen skriger!!! Hvor er idyllen henne i det?
Da jeg gik med William i maven var mit største ønske at jeg kunne amme ham, og jeg troede (og tror stadig) at alle kan amme, så det var for mig et spørgsmål om at lære det. Og jeg var heldigvis blevet advaret om at det ikke er nemt og lige til og at det gør ondt. For havde jeg ikke vidst det, så tror jeg da nok at jeg var gået i panik, trukket babsen til mig og stukket sutteflasken ind i stedet. For det gør jo ikke bare ondt, det gør meget ondt! Og det bløder.
Og da min kære søn så blev sulten, så blev det først rigtig svært. Williams tålmodighed rækte til ca. 15 sekunder (no shit!) og hvis ikke maden da flød ind i munden på ham, så skreg han så han blev blå over hele kroppen. Og det gjorde maden jo ikke. Jeg skulle jo lige lære det, han skulle lære det og mine bryster skulle lige være med. Så sidder man der i en hospitalsseng, smadret i kroppen efter fødslen, med baby der skriger, ømme bryster og så er det altså nemt at give op, at sætte sig til at tude og ønske sutteflasken ville komme flyvende. Min redning var igen min viden om at det ikke er nemt, at det skal læres OG suttebrik!!!! Øj hvor er sådan en guld værd. Det gør lige pludselig mindre ondt og det er super nemt for babyen at få fat (i hvert fald min baby). Og ja, det fik mig også til at græde at jeg måtte bruge sådan en, for det var jo ikke meningen. Men helt ærligt, er det det der skal til, er det det der skal til.
Jeg brugte suttebrik i små 5 dage, så lærte vi det og det blev nemmere og nemmere for hver gang. I starten kunne jeg kun sidde op, stiv som et brædt når jeg skulle amme, nu tror jeg næsten at jeg kan stå på hovedet.
Der i starten, når den værste krise har lagt sig, og man slapper lidt mere af. Så er mit bedste råd: det skal også være rart for dig! Smid benene op i sofaen, arranger ammepuden så du slet ikke behøver holde baby, tænd tv'et eller spil backgammon på din telefon - hvad som helst der gør det rart for dig. Lige for tiden er min (og vist også Williams) ynglingsstilling liggende, min store 3 måneders baby er simpelthen ved at blive en tung en, og jeg bærer nok rundt på ham til også at holde ham når jeg ammer. Så vi ligger simpelten begge to på siden, ind mod hinanden og så spiser han og jeg ser tv, søger på nettet på min telefon eller sover!
Og så lige en ting mere. Stol på at du gør det godt nok, stol på at der er mad nok, at baby spiser nok og at amningen bliver ren idyl (når i har lært det), så er det hele meget nemmere.
Ingen kommentarer
Send en kommentar