3.9.13

Pærebarnet spiser

Når ikke jeg er på barsel, er jeg ved at uddanne mig. Jeg går på uddannelsen "Ernæring og sundhed" og jeg læser på linjen "Sundhedsfremme, forebyggelse og formidling", det hele ender med at jeg forhåbentligt får mig en bachelor (jeg mangler 1 år på uddannelsen).
Det er jo temmelig bredt, men jeg har forlængst besluttet mig for hvad det er jeg vil fordybe mig i - og surprice surprice: børneernæring.

Jeg synes det er super interessant. Jeg tror på at det er i barndommen man ligger grundstenen for alt, også for den fremtidige sundhed og sundhedsopfattelse. Og det er jo et meget relevant emne, prøv bare at tænk på hvor mange overvægtige børn der er.

Børn skal have stort set samme mængde vitaminer som voksne, de skal bare spise meget mindre - derfor er der jo slet slet ikke plads til fødevarer der ikke har et højt indhold af vitaminer. Men har i set en typisk madkasse i en helt almindelig børnehave og vuggestue? Den er som regel fyldt med (MINDST en af følgende:) Petit Danone, Lillebror ostehaps, "Fuldkorns"kiks, riskiks, mælkesnitte, et lille stykke chokolade, fignestang osv osv osv. Og det er jo ikke fordi jeg ikke forstår forældrene. Det er jo kærlighed i madkassen, den kærlighed de ikke kan give fordi de er på arbejde. Men jeg tror altså på at det er misforstået kærlighed.
Og når vi så endvidere har ulvetime hver eftermiddag hvor børn i alle aldre bliver stoppet med tv, iPads (jo jo også de små vuggestuebørn) mens de spiser endnu mere af ovenstående og skyller ned med rød saft - så er det altså svært at få sine vitaminer, svært at spise sine grøntsager til aftensmaden og endnu sværre at sidde stille.

Denne del af bloggen, vil blive brugt på at jeg kan komme med gode råd til kost, madpakker og kræsne børn OG en "sådan går man fra mælkebaby til spisebaby"-guide, som vil følge Pærebarnets udvikling og som du og din baby måske også vil få glæde af. For JA! det er godt nok en jungle når mors babs ikke længere er nok.

Ingen kommentarer

Send en kommentar