7.9.13

Det sidste sommer

 

Selvom jeg har skrevet en del om vinter og efterår - og strikket dertil. Så er det da næsten sommer disse dage. Og det må og skal nydes! Basta.
Når solen skinner så får man unægtelig lyst til koldskål og kammerjunkere, og på sådan en magisk dato 7-9-13, hvor det er sol og tusindevis af mennesker skal giftes - så må der absolut hjemmelavede kammerjunkere til. Ja, jeg ved godt at de faktisk er ret billige at købe, og at disse måske er lidt besværlige at lave. Men heri ved jeg i hvert fald lige præcis hvad der er i:

100 kammerjunkere (fordi mindre absolut ikke kan gøre det)
- 50 gram sukker
- 250 gram mel
- 1½ tsk. bagepulver
- 1 nip fint salt
- fintrevent skal af 1/4 citron (Økologisk selvfølgelig, men det skal de andre ingredienser også være hvis du spørger mig ;o) )
- 80 gram koldt smør
- kornene af 1/2 vaniljestang, eller 1/2 tsk. vaniljepulver (ikke sukker)
- 1/2 dl mælk
- 1 æggeblomme


Bland alle ingredienserne sammen og tril 50 kugler. Sæt kuglerne på en plade og bag dem i 10 minutter ved 180 grader.


 

Efter de 10 minutter tages kammerjunkerne ud og deles i overe og undere - og de sættes i ovnen på eftervarme i 30 minutter. De skal være gyldne, sprøde og helt tørre.




Har du et lille barn (under 3) vil jeg ikke anbefale dig at servere kammerjunkerne, det er jo faktisk en småkage - og har ikke rigtig noget næring i sig. Til det lille barn vil jeg i stedet anbefale jordbær eller bananskiver i koldskålen.

Ingen kommentarer

Send en kommentar