Men VENT! Husk nu at vente til baby er klar, og helst frem til 6-måneders alderen.
Når baby bliver klar til andet end modermælk eller modermælkserstatning, er det frem med tynd grød, tynd mos af grøntsager og tynd mos af frugt. Det er en god ide ikke at lade maden være for sød, i form af frugtgrød alene, for baby skal helst lære at alt ikke behøver at smage sødt.
Grøden bør laves af glutenfri mel og flager; majsmel, rismel, boghvedemel, quinoa eller hirse, de smager alle mildt og kan tilberedes til en fin og cremet konsistens (opskrifter følger).
Det er nemt at lave grøden selv, og grøden har et naturligt højt indhold af vitaminer og mineraler. Der findes mange produkter på markedet der har et højt indhold af både salt og sukker, der er tilsat så grøden smager sødt - så jeg vil altså helt klart anbefale at du laver grøden selv. Desuden er der i købe grøden tit tilsat ekstra vitaminer og mineraler for at få grøden til at virke sundere og derved lettere at sælge. Der er bare ikke behov for de ekstra vitaminer. Heldigvis er det præsis lige så nemt at lave grøden selv, som det er at lave købegrøden. Du pisker bare melet i vand, koger op, køler til spise temperatur og tilsætter fedtstof og modermælk/modermælkserstatning.
Og husk så, at selvom det sikkert er super lækker grød vi for fremstillet, så er det ok at baby afviser efter kun et par skeer. Lad baby smage mange gange og lad der gå tid før du forventer at baby spiser en hel portion. Modermælk/modermælkserstatning er babys primære ernæring i lang tid endnu, og så er det jo heldigt at du derigennem er sikret den helt rigtige kost til dit vidunderbarn.
Ingen kommentarer
Send en kommentar