Så er det blevet november! Tænk at det snart er vinter og jul - vildt ikke? Vi er i fuld gang med vinterhygge herhjemme, eller efterårshygge er det vel. Her den anden dag bagte jeg æbler i ovnen med kanel på, og guffede dem på stuegulvet med Pæredrengen. Skønt!
Jeg har tilmeldt mig til "Sy til din baby" måned, som Anna med bloggen Laralil har arrangeret. Og jeg har massere af projekter som vil komme frem i løbet af måneden. Som i måske har bemærket, så har her været frygtelig stille herinde - men jeg har ikke siddet stille.
For små to uger siden var jeg i garnstakken. Og ja, det var virkelig en stak. Eller et bjerg! Jeg har haft en ret uheldig tendens til at købe garn, bare fordi. Eller endda med mål for øje, men så aldrig fået strikket eller hæklet det jeg ville. Virkelig en skam.
Men, jeg fik ryddet op i bunken. Noget røg ud, noget røg videre og noget kom i en nu meget arrangeret kurv! Pigefarver i bunden (de bliver ikke brugt vildt meget pt. jeg vil helst lave noget til drengebarnet, og lyserød er IKKE hans farve) og drengefarver i toppen. Men det skal jo ikke bare ligge der og se pænt ud - det skal bruges. Derfor hækler jeg nu kvadrater - 10*10 cm i alle blå farver af helt almindeligt bomuldsgarn. Det skal være et tæppe til drengebarnet. Jeg drømmer nemlig om at han skal have en stak af tæpper og puder til en hyggekrog/tumlekrog på værelset.
Nu ville det jo være super lækkert at kunne fremvise et færdigt tæppe - det kan jeg dog ikke. Jeg er faktisk kun en tiendedel færdig. Men jeg synes alligevel at et så fint og så stort projekt fortjener en plads i "November for baby", som jeg har omdøbt måneden til. (For jeg kommer både til at hækle, strikke og sy).
Hej Stephanie, Hvor ser det fint ud, glæder mig til at se det færdigt ;-) Vel vidende at tæpper kan tage noooooget tid at få færdige :-) Jeg kommer også til at lave hæklede ting til baby i november og har netop meldt mig som fast læser på din blog via Bloglovin. Glæder mig til at følge dig og se mere af de fine ting du laver :-)
SvarSletMange hilsner,
Mette
Ha ha - ja det forrige tæppe tog mig, trods gode intentioner, et helt år at hækle færdigt.
SletEj hvor dejligt at du har lyst til at følge mig. Jeg har også været forbi dig, og du laver godt nok også fine ting.