5.11.13

November for baby # 5 - babymad



Ja min blog er jo udover en kreablog også en babymads blog. Så et indlæg om babymad, det slipper i altså ikke for ;o)

Gulerodsmos, ærtepuré og svinekødsboller af hakketsvin, løg, gulerod og boghvedemel.

 
Pæredrengen får nu 3 måltider dagligt. Om morgenen får han boghvedeflagegrød blandet op med modermælk og kokosolie eller usaltet smør. Jeg varierer ikke morgenmaden meget, fordi hans overskud til morgenmad ikke er stort - så ved at servere det samme og samme for ham, sikrer jeg at han ikke skal bruge energi på at fordøje nye indtryk. Til frokost og aftensmad får han altid masser af grøntsager (og her forsøger jeg at veksle så meget som muligt), noget kød af en slags for det meste - dog ikke alle dage, og som regel også kartofler. En enkel gang i mellem har han også fået quinoa, amarent eller ris.
 
 
Samme svinekødsboller som ovenfor (jeg laver stor portion til fryseren), romanesco mos, hokaidomos, frugtmos (af æble, pære og blomme) og kogte kartofler.

Jeg prøver at give et udbud af forskellige farver og smage - og rigtig gerne noget han kan gnave. Gnave maden overtager mere og mere - han er nemlig rigtig, rigtig glad for selv at styre det med maden. Og taget i betragtning at han kun er 7,5 måned, så synes jeg han klarer det så fint.
 

Kogte kartofler, kogte gulerødder, kyllingenugget og kokosolie på ske - al sammen som gnavemad.

 
Jeg har i dag forsøg mig med "kyllingenuggets" - og de blev gode. De består af hakket kyllingekød, fint hakket løg, lidt hvid peber, en anelse vand og boghvedeflager - og så har jeg vendt dem i delvist malede sesamfrø og stegt dem i kokosolie og smør.
Det er virkelig om at være kreativ når drengebarnet helst vil spise selv, for kød er altså virkelig svært for min tandløse dreng ;o)
 
 


Pæredrengen spiser stadig 100% glutenfrit, jeg har besluttet at vente med at introducere gluten til han bliver 8 måneder. Og vente med hvedemelet helt til 1 år. Nu hvor han er blevet så glad for gnavemad, og helst ikke vil fodres med ske, så glæder jeg mig til at kunne give ham rugbrødsmader. Derfor er jeg i dag startet på surdejen til hans rugbrød - jeg har en super surdej som jeg laver rugbrød af til min mand og jeg - men den er fyldt med kerner og hvedemel foruden rugmelet, og det vil jeg ikke have i drengebarnets. Nu er en ny altså på vej, udelukkende lavet på rugmel og vand. Jeg glæder mig til at eksperimentere mig frem til det perfekte rugbrød.

1 kommentar

  1. Det ser virkelig lækkert og appetitligt ud :-D Egentlig også rart at give baby noget man selv kunne finde på at spise, synes jeg personligt :-)
    Og flot at du ogsp laver rugbrød - der vælger jeg den lette løsning og køber. Men.. Hvis du ligger opskriften ud kunne det være jeg blev inspireret ;-)

    SvarSlet