19.3.14

Mærkning på fødevarer! - Nøglehulsmærket



Jeg har længe gået og tænkt på at skrive et indlæg om mærkning på fødevarer, for vi bor da om noget i et land der er glade for alle mulige forskellige mærkninger. Jeg kender mange, går specifikt efter nogle og der er sikkert mange jeg ikke kender. Jeg tror at man gør sig klogt i at kende sine mærker og at forholde sig kritisk til dem.
Jeg vil i den næste tid skrive lidt om nogle af de forskellige mærker og hvilke jeg synes der er værd at kigge efter på hylderne.

Kender i f.eks. Nøglehulsmærket? I min indkøbskurv sniger der sig af og til fødevarer ned med Nøglehulsmærket, fordi fødevarerne tilfældigvis passer under mærkets krav. Men jeg går bestemt ikke efter det. Det synes jeg dog at jeg fornemmer at mange gør. Mærket blev vist også promoveret til at være "det nemme, sunde valg", og det er jo fint. Tanken bag Nøglehulsmærket er at udpege de sundeste fødevarer inden for sin kategori. Fx har skummet- og minimælk mærket, hvor let- og sødmælk ikke har, ligesom man kan finde forårsruler og pizza (vist en enkelt eller to) der har mærket - de skulle eftersigende være de sundeste indefor kategorien "fast-food". Det er voldsomt misvisende hvis du spørger mig. Bare fordi én pizza er mikroskopisk sundere end en anden pizza, så er den altså ikke sund. At pålæg i det hele taget kan have nøglehulsmærket er over min forstand. At fylde kød med alskens hvidt pulver (bl.a. nitrit og salt i hobevis) for at tvinge kødet til at være lyserødt, rundt, fedtfattigt og skærbart - det er altså ikke sundt. 
Vidste i forresten at man som forbruger selv skal ansøge om at få mærket? Hvilket betyder at når den mærkesøgende forbruger skal vælge mellem fx yoghurter, så vil de finde at Arla Harmonie Øko jordbær/hindbær ikke har Nøglehulsmærket, selvom den lever op til alle krav. Den kunne altså sagtens. Arla har bare valgt at den ikke skal have mærket. Hvorfor? Det er et godt spørgsmål, jeg tror svaret er at den yoghurt skal appellere til et andet publikum, men jeg ved det virkelig ikke.

Jeg siger ikke at Nøglehulsmærket er et dårligt mærke. Det er udemærket. Og skulle man alligevel købe fastfood, pink pålæg og alt muligt andet, så er det jo smart nok at man bliver guidet i en sundere retning indefor kategorien. Bare vi alle sammen husker at hvis vi virkelig vil leve sundt, så må vi altså lære at læse bagpå produktet. Også selvom det er lidt mere besværligt. 

Ingen kommentarer

Send en kommentar