9.12.12

Follow up på rugbrød

Som lovet kommer her en rugbrøds update:

Når din surdej er klar, er du klar til rugbrød. Det tager to dage at lave rugbrød. Dag 1 gør du således:

Find en STOR skål frem, det fylder meget og det hæver.

Hæld heri:
- ca. 2 dl surdej (du har ikke brug for resten af det du lavede, forær det væk)
- 3/4 liter vand
- 1 1/2 spsk groft salt
- 170 g knækkede rugkerner
- 75 g rugmel
- 375 g hvedemel (ELLER 275 g hvedemel og 100 g havregryn for en lidt grovere version)

Det hele røres godt sammen. Og hæver overdækket ved stuetemperatur i 24 timer.

Dag 2 gør du således:
Rør rundt i din dej og tag ca. 2 dl dej fra til surdej (mere om surdej længere nede). Kom den i et glas og stil den i køleskabet.

Tilsæt:
- 500 g rugmel
- 1/4 liter vand
+ EVT. kerner, revede grøntsager eller lignende

Hæld dejen i en form (der bliver 1 stort rugbrød) og stil til hævning i 3-5 timer. Herefter bages rugbrødet i en 200 graders varm ovn i 1 time og 40 minutter. Og det bliver allerbedst hvis du bager det i 20 minutter, og så bager det resten af tiden (1 time og 20 minutter) med sølvpapir over. Så bliver skorpen mere medgørlig.
Når rugbrødet kommer ud af ovnen, fungerer det bedst hvis det står i formen i en halv til en hel time, så bliver vendt ud og står på hovedet til det er kølet helt af, kun dækket af et viskestykke. Det bliver ikke tørt eller noget.
Rudbrødet holder en lille uges tid i køleskab, og er mindst lige så lækkert hvis det bliver frosset enten helt eller i skiver. (Vi plejer at skære skiver af brødet og så pakke det ned i poser der passer til vores forbrug på et par dage.)

Surdej:
Surdejen holder i 3 uger i køleskabet. Så du skal altså lave nyt rugbrød hver 3. uge. Du bruger AL surdejen hver gang, og fylder glasset på ny med frisk dej HVER gang. Fyld kun dit surdejs glas ca. halvt op, det udvikler sig også i køleskabet. Når du skal bage rugbrød tages surdejen ud, således at den når at have stuetemperatur inden du bruger den. F.eks. dagen før.

Lav rigtig gerne flere rugbrød af gangen. Så er det endnu nemmere!

Ingen kommentarer

Send en kommentar