I søndags var det hjemmelavede burger tid. Men allerede lørdag bagte jeg burgerbollerne som på den måde også blev til morgenboller om søndagen. Morgenbollerne fik blå birkes på, burgerbollerne fik selvfølgelig sesamfrø på.
Bollerne var meget nemme og fås i en hvedemels version og en hvedemel + rugmels version:
12 stk:
25 g gær
3 dl lunkent vand
2 spsk olie
1/2 tsk salt
ca. 500 g hvedemel (eller 300 g hvedemel og 200 g rugmel, jeg lavede blandings versionen, de mætter nemlig mere)
Rør gæren ud i det lunkne vand og tilsæt resten af ingredienserne. Føl dig lidt frem med melet, dejen skal være smidig og glat, ikke tør.
Hæves 1 time. Form 12 boller, tryk dem lidt flade. Lad dem efterhæve 10-15 minutter mens ovnen bliver 225 grader varm. Pensl med æg (evt. vand eller mælk) og drys med sesamfrø. Bag burgerbollerne midt i ovnen i 20-25 minutter. Frys dem du ikke kan spise, så har du til fastfood burger en anden dag :O) Og lige et tip, hakkebøfferne kan også fryses, så er det rigtig nemt en anden dag. Og vi ELSKER nemt!
Ps. i aften spiser vi de sidste købe madpandekager fra fryseren, så følg med hvis du vil læse om mine erfaringer med at lave tortillapandekager helt selv! For vores købe sig fattig i e-numre når man kan selv?
Ingen kommentarer
Send en kommentar