15.2.14

Auberginechips!



Sådan her så det ud i onsdags. Onsdag er leverings dag for vores frugt og grønt (og kød faktisk også, men det er kun 1 gang i måneden og altså ikke denne onsdag). Når konceptet med pakker er, at man ikke selv bestemmer hvad der er i dem, så ender man nogle uger op med grøntsager hvor man bare tænker "pis". Jeg går virkelig ikke ind for at smide ud, jeg er virkelig meget lidt glad for madspil. Og ja, man kan jo bare forære det væk man ikke selv vil spise, men jeg ville altså gerne at vi selv spiser vores dyrt indkøbte økogrøntsager. Og hvor der er vilje er der en vej.

Som overskriften antyder er det denne fætter, det i dag handler om:




Flot er den, sådan en aubergine. Det er jo heller ikke dens skyld, men jeg forstår simpelthen ikke den grøntsag. Skallen er for sej til at tykke i, kødet underligt sejt også, og uden smag og alligevel med en eller anden mystisk smag. Endnu værre bliver den da opvarmet. Slasket, svampet og UNDERLIG. Ja undskyld til alle de auberginer der måtte læse med. Ta' det endeligt ikke personligt. Jeg forstår jer bare ikke.

Eller... det var så indtil jeg lavede disse:


Aubergine chips! JA chips. Og JA med chips fornemmelse OG smag. Faktisk bare med saltsmag, ingen auberginesmag i hvert fald. Ligesom kartoffelchips heller ikke smager af salt.

Det jeg gjorde var at skære auberginen i ualmindeligt tynde skiver. Jeg har ikke noget mandolinjern, det havde ellers været den nemme løsning. Det næste punkt er at fedte skiverne til med ganske lidt fedt på begge sider. Støder du på auberginechips andre steder på nettet, så vil du opdage at alle andre fedter til med olivenolie. Det opdager du så nu at jeg ikke gør. Det er ad bad hvis du spørger mig. Og ikke kartoffelchips agtigt. Jeg smelter en lille bitte smule smør (goood øko-rigtig smør, ikke klamt blandings produkt, forstås) i microen og vender så alle skiverne heri. Og lægger dem på bagepapir, drysser med salt og smider dem i ovnen.
Mit billede afslører at jeg gav dem for høj varme. Jeg kan ikke huske HVOR høj varme. Men jeg ved at jeg næste gang vil give dem 80graders varmluft til de er helt tørre og sprøde. Nok 30 minutters tid, men det kommer jo an på så meget, så her må i altså smage undervejs.

De er gode. Og det bedste? Jeg kan ikke vente til den onsdag hvor det igen skulle ske at jeg får en aubergine leveret.

Ingen kommentarer

Send en kommentar